Odsherred og
Kunsten
Et begreb, et forum
og et mødested for kunst.
At male landskaber er for mig en
lidt anderledes måde at arbejde på, men det er samtidig en måde
at fordybe sig i erindringer fra min barndom, hvor jeg voksede op
i Odsherred, der var hjemsted for mange landskabsmalere.
Min første erindring om en
maler, handler om den meget dygtige odsherredsmaler Karl Bovin,
som lå på ryggen på vejen uden for vores sommerhus ved Havnsø
og spillede fløjte eller trompet. Jeg var omkring 5 år gammel,
og nogle dage senere fandt jeg ham siddende med sit staffeli og en
palet fyldt med mange smukke farver, som jeg stadig husker
tydeligt, fordi de gjorde så stort et indtryk på mig. Jeg kan
stadig se farvernes placering på paletten, hvor især den røde,
det var vistnok en lys cinoberrød, fascinerede mig. Da jeg blev
ældre, mødte jeg mange af malerne deroppe som Poul S. Nielsen og
Holmer Trier.
Dengang havde jeg naturligvis
ingen anelse om, at jeg selv end dag ville blive billedkunstner,
og skønt jeg normalt arbejder med andre problemstillinger og
metoder, så vil jeg gerne vise min respekt ved at male landskaber
overfor de mennesker, som gjorde min barndom smuk, ikke kun
malerne, men også min mor (Ida Frøkjær-Jensen) Jaja og
fru Jaja, (Kitte og Herman Jacobsen) og alle de mange andre, som
jeg har de bedste minder om.
For øvrigt fandt jeg hurtigt ud
af, at landskabsmaleri styres af helt de samme regler som andre
former for maleri.
Eksempler på dem, der kom før
og som stadig er en stor inspiration gennem deres følsomme og
dygtige beskrivelse af landskabet i Odsherred.
|