Landskaber set i gentagelsens
lys.
Sommeren 2020 var helt særlig. Mange
gange malede jeg på helt gammeldags maner udsigten mod
Nekselø, igen og igen, for at finde det udtryk, som bedst beskriver
virkeligheden foran mine øjne. At arbejde helt som kunstnerne for
100 år siden og lade verden nå ind til en, er en stor gave. Og en
forunderlig proces. Herover ses nogle af billederne fra de lykkelige
dage i sommeren 2020.
Hele denne maleproces er en del af
projektet: Landscapes and Memories, hvoraf en del er udstillet i USA i efteråret 2020. Du kan
læse mere her.
Herunder ses endnu flere af
malerierne fra denne sommer. Odsherred er motivet. Dette smukke
land.
Adskillige har spurgt om de er til
salg. Skitserne, hvoraf en del er solgt eller privateje, koster 1800
kr stykket. Billeder uden nr. er afsat, men jeg sætter andre
på, når de er indrammede.
Om landskabsmaleri generelt.
Malerier af landskaber er bundet
sammen med romantikken og troen på landskabets særlige betydning
som udtryk for det guddommelige. Senere blev landskabsmaleriet
erindringen om det agrare liv, som hovedparten af landets befolkning
forlod på grund af industrialiseringen og flytningen til byerne.
Før 1800 er landskabet normalt staffage i malerierne og efter 1970
bliver det gradvist nedvurderet i kunstlivet, hvilket er en stor
skam.
Tilbage bliver barndommens opfattelse
af landskabet, måske mere markant for os, der har været så
heldige at vokse op i Odsherred og oplevet det smukke, varierede
landskab og de gamle odsherredsmaleres afbildning af det. Og
skildringen af det landskab, som er baggrunden for alt vort liv på
jorden, og som vi bør værne om, for at overleve som art på
længere sigt, den skildring får igen aktualitet, set ud fra
nutidens kunstneriske ståsteder.
Bl. a. derfor, men også fordi der er
så stor skønhedsværdi i Odsherreds landskab, er det værdig
opgave at skildre denne storslåede natur, og for mit vedkommende
sker det gennem min barndoms oplevelser, så de fleste af mine
landskabsbilleder i virkeligheden er erindringen om et landskab set
gennem barnets uspolerede øjne.
Herunder er eksempler på landskabet
skabt ud fra disse præmisser.
|
|
|
Erindringen om dagene på Solbakken,
Vallekilde.
|
Vallekildedage.
Udsigt forbi træet på vejen til Solbakken. |
|
|
|
|
Melankolsk sommeraften i landskab med vej og
sø.
|
Vinteraften på vej til
Vallekilde
|
|
|
|
|
Vejlen nedenfor Vallekilde, hvor
jeg hentede gulerødder til mine kaniner i 1953. |
Aften. Udsigten
fra min mors vindue Vallekildevej 8, Hørve mod skolegade. |
|
Træer ved
Bjergesø, tror jeg nok. Kultegning. |
|